Find fodfæste i
en turbulent verden
Et foredrag med fortælling,
som giver en oplevelse af forankring og ny inspiration
til rejsen gennem livet.
Inspirationsforedrag
ved Lene Skovmark
Kender du det?
Kender du til fornemmelsen af at miste fodfæste og overblik?
Oplever du at blive overvældet over det, der sker, i dit liv og i verden?
Foredraget er for alle, der er nysgerrige på livet, uanset livssituation og overbevisning,
Grib muligheden
I foredraget bliver du inviteret til - på en legende måde - at reflektere over dit liv i lyset af fortællingen om en ung mand rejser hjemmefra, sætter alt til, går i sig selv og går tilbage mod hjemmet.
Som mennesker formes vi af fortællinger - gennem opvæksten, medierne, samfundets normer, andres meninger og vores egne overbevisninger. Vi kan være tilbøjelige til at fortabe os i vores egen fortælling.
Vi overvejer, hvad vi har med i rygsækken, på godt og ondt, hvordan livet har formet sig, og hvordan alt, hvad der sker, også kriser, kan være med til at danne os som mennesker.
Som tilhører får du
- En anledning til at fundere over livets store spørgsmål.
- En følelse af forankring og nyt perspektiv på dine udfordringer.
- En oplevelse af frihed ved at være en del af en større fortælling.
- Ny inspiration og nyt mod til at tage livet på sig.
En nøgle til forståelse
“Lene har opdaget en nøgle, der har hjulpet mig til at få et dybere, mere personligt udbytte af Bibelens fortællinger, så de bliver spillevende i dag. Og hun formidler den på allerbedste vis. Ved hjælp af korte pauser i sin genfortælling, inviterer hun deltagerne til at knytte teksten til deres egen livsoplevelse."
Karsten B. Qvist, lic. agro.
Varighed og honorar
Foredraget varer 1½ time med refleksion og spørgsmål
Prisen er 4000 kr inklusiv moms, plus transport
Om mig
Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet i Den Centralafrikanske Republik i otte år med forebyggende sundhedsarbejde. Som 45-årig blev jeg uddannet teolog ved Københavns Universitet og har arbejdet som præst i Vestre Fængsel og seks år i Folkekirken. Jeg har holdt kurser for kirkelige ledere og præster i Cameroun og i Myanmar.
Som ung fandt jeg i de bibelske fortællinger nøglen til at forstå mig selv og modet til at træde ud i livet. Og siden har det været mit fundament. Derfor brænder jeg for at formidle de eksistentielle indsigter fra vores fælles grundfortællinger. Mange talemåder, som f.eks at ikke at sætte sit lys under en skæppe, kommer fra Bibelen. Det handler ikke om religion eller om at gå i kirke, men om at lade sig inspirere af teksternes billeder og symboler.