At kende sin grundfortælling
Vi formes af fortællinger
Som mennesker formes vi af fortællinger. På godt og ondt præges vi af det, vi hører og ser gennem opvæksten, samfundets idealer og krav, egne ambitioner, de sociale medier og ikke mindst af mediernes bud på det gode liv.
Hver kultur har sine fortællinger, der danner grundlaget for vores etik og selvforståelse, som individ og som samfund - Iliaden og Odysséen i den græske verden, de islandske sagaer og den nordiske mytologi. For ikke at tale om HC Andersens eventyr og Ringenes Herre og Harry Potter i moderne tid. Mennesker skaber historier, som skaber os som mennesker.
I den vestlige verden udgør Bibelen en sådan grundfortælling. Ungdomsoprøret i 70’erne gjorde op med konventionelle normer. I forhold til kirken førte til opgør med en stivnet og livsbegrænsende form for kristendom. Det var på mange måder berettiget opgør, men det medvirkede samtidig til tabet af den bibelske grundfortælling som fælles reference. Når der ikke længere er et fælles grundlag eller reference, er det i højere grad op til den enkelte at finde retning, sandhed og mening. Det er overladt til enhver at definere sine værdier og skabe sin identitet.
Verdens vigtigste bog
Kristian Leth kalder Bibelen for verdens vigtigste bog. Han stiller spørgsmålet, om vi overhovedet kan forstå os selv og det samfund, vi lever i, hvis ikke vi forstår Bibelen. Det ulykkelige er, at mange ikke er bevidste om det. Han sammenligner tabet af kendskab til bibelen med et skib, der er forlist, og vi hager os fast ved vragstykker eller en bøje for ikke at drukne. Det moderne menneske mangler fodfæste og pejlemærker i livet.
Man kan også bruge billeder af en drage i snor, der river sig løs og styrter mod jorden. På samme måde er vi mennesker designede til at være forbundet - med hinanden og med noget større, Gud.
Bibelen præger dog stadig vores måde at leve og tænke på, langt mere end de fleste er klar over. Mange kender brudstykker – eller vragstykker – som ikke at sætte sit lys under en skæppe, at gøre mod andre, som man ønsker, at de skal gøre mod én selv og at vende den anden kind til.
Der er en stigende interesse for Bibelen og flere anerkendte danske forfattere skriver bibelfortællinger for voksne. Generalsekretæren for Bibelselskabet, som oversætter og udgiver Bibler, oplever, at mens man tidligere gjorde grin med bibelstoffet, bliver det nu taget seriøst. Han mener at det sker, ”fordi der er en længsel i tiden efter at finde og skrive om meningen med livet. Bibelens fortællinger sætter os både i forbindelse med de store spørgsmål og den store fortælling, som vores kultur udspringer fra”.
Bibelens eksistentielle visdom
Bibelen er skrevet i en anden kultur og dens begrebsverden kan på mange måder virke fremmed. Samtidig rummer fortællingerne tidløse budskaber, der taler direkte ind livet og giver perspektiv og inspiration. Det Gamle Testamente består af arketypiske grundfortællinger, der beskriver verdens oprindelse og livets vilkår. Når de vel at mærke forstås symbolsk, som man gjorde i den tidlige kirke. Således kan krigene betyde vores kamp mod de magter, der vil ødelægge livet og forstyrre sjælefreden.
Også Jesu fortællinger og mødet med hvert menneske rummer en tidløs visdom. Alt hvad han siger og gør kan opfattes i overført betydning. For eksempel er det afgørende er ikke at eller om Jesus gik på vandet, men at vi kan lære at gå på vandet, når vi lever i tro og tillid og ikke lader os skræmme af livets storme og sindets bølgegang. Brugt på den måde er Biblen en selvhjælpsbog og som en manual til, hvordan vi passer bedre på hinanden.
Jeg vil hævde, at vi har alt at vinde ved Der er en styrke i, at når vi oplever at vores personlige fortælling falder sammen, så er vi stadig en del af en større fortælling. at genoplive den bibelske grundfortælling, både som individ og som inspiration i vores liv med hinanden. At se sig selv som en del af en større fortælling kan være med til at give fodfæste i livet.